4.1 Mød kunden med faglig indsigt
Insula vil være en komplet leverandør af seafood til dagligvare- og foodservicemarkedet med Norden som vores hjemmemarked. Vi skal være seafoodeksperter og dem, som hjælper forbrugerne til at vælge seafood noget oftere. For at opnå dette skal Insula være en god sparringspartner og rådgiver for vores kunder.

Insulas medarbejdere skal derfor møde kunder med faglig indsigt, respekt og forståelse. Vi møder altid godt forberedt til kundemøder, er positive og forsøger at finde gode løsninger til gavn for kunden. Vi udtaler os aldrig negativt om vores kunder i offentlig sammenhæng eller på sociale medier.

4.2 Professionel håndtering af leverandører
Insulas leverandører er essentielle for vores drift  og deres leverancer er afgørende for vores succes. Insulas medarbejdere skal derfor behandle leverandører retfærdigt og med respekt. Så vidt muligt skal der indgås en skriftlig aftale med leverandører, der som minimum bekræfter kontraktsprisen og Insulas krav til leveringstid, kvalitet og etiske krav og betalingsbetingelser.

Vi udtaler os aldrig negativt om vores leverandører eller partnere i offentlig sammenhæng eller på sociale medier.

4.3 Respekt for Insulas konkurrenter
Insula mener, at et velfungerende marked driver udvikling og innovation og vi respekterer derfor vores konkurrenter. Insulas konkurrenceevne er baseret på gode produkter og et godt salg og Insulas medarbejdere skal derfor møde vores konkurrenter på en professionel og ærlig måde.

Ingen medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer i koncernen bør udtrykke sig negativt eller nedladende om vores konkurrenter i offentlig sammenhæng eller på sociale medier.