Tobø Fisk AS er en fiskeindustrivirksomhed i Havøysund i Finnmark, som blev grundlagt i 1997 af  Tor Bjarne Stabell og Børge Johansen. Vi producerer  fiskefileter af hvidfisk: torsk, kuller og sei. Vores vigtigste produkt er friske loins, som er mørbraden i fisken.

Vores produktionsanlæg er beliggende i en lille idyllisk fiskerby i 71 grader nord. Det giver os en unik beliggenhed tæt på det rene og kolde arktiske hav. Det sikrer vores fisk de bedste vækstvilkår og en helt særlig kvalitet.

Vi er meget fokuseret på, at forædle fisken, så snart vi får den på kajen, hvilket er afgørende for både kvalitet og holdbarhed. Hvad der fiskes og landes i løbet af dagen, produceres normalt den samme aften, hvilket giver vores kunder flere hyldedage og merværdi i form af bedre kvalitet. Den friske og sunde råvare er  taknemmelig at arbejde med, at det både pirrer de gastronomiske såvel som de visuelle smagsløg hos vores kunder over hele verden.

I Havøysund kan vi tilbyde en sikker, varieret og god arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for at yde god service med det mål at levere et fantastisk produkt til vores kunder.

I hovedsæsonen beskæftiger vi 80-100 mennesker og uden for sæsonen er vi 15-30 ansatte. Det gør os til et stort og vigtigt firma i vores region.

Vi respekterer havets ressourcer og var hurtige til at udnytte fisken 100 procent. I dag kan vi med stolthed sige, at vi har en stor og varieret kundeportefølje, der sammen køber alle dele af fisken. Trivsel, tryghed og den rigtige kvalitet er de grundlæggende værdier for Tobø Fisk AS.

Tobø Fisk blev en del af Insula koncernen i november 2016. Grundlæggerne Tor Bjarne Stabell og Børge Johansen er stadig nøglepersoner i Tobø Fisk og indenfor Insulas andre hvidfiskeaktiviteter.