Frøya Salmon AS markedsfører og sælger mærkevaren Frøya.

Frøya-laksen opdrættes i havet ud for øen Frøya i Trøndelag. Her skabes grundlaget for den unikke kvalitet. I dette område har Golfstrømmen i årtusinder skabt stærke srømme med stor forskel på flod og ebbe, som sikrer tilførsel af næringsrigt og rent havvand to gange i døgnet hele året rundt. I generationer har dette naturfænomen skabt ideelle vækstvilkår for laks.

Når laksen har opnået en vægt på 5-6 kg føres den ind til procesanlægget på øen, hvor kvalitetseksperter udvælger de bedste laks. Skind- og benfri lakseloins (rygfilet) håndskæres, før de pakkes på det topmoderne pakkeanlæg.

Med en unik pakke- og afkølingsproces tager det kun to timer fra fisken fanges til den er færdigpakket og klar til hurtig nedkøling til under 0 grader. På denne måde opnår Frøya laks sin unikke kvalitet og passer perfekt til sushi og sashimi.

Frøya Salmon blev en del af Insula koncernen i januar 2016.

Org.nr. NO 996 100 340